Det er sommer i det lille buddhistiske samfund i den fjernt beliggende og isolerede Zanskar-dal langt inde på det tibetanske plateau i Indiens Himalaya. De lokale har travlt med at samle forråd til vinteren, der banker på døren allerede i oktober måned og lukker vejene med sne, så dalen er afskåret fra forsyninger.

Jo mindre man, som flere af indbyggerne gør, vandrer flere dage på den frosne Zankar-flod ind til hovedvejen. Yatra Rejsers fotograf og guide, Ashfaq Rah, rejste den lange støvede vej til Zanskar-dalen.

I dette korte fotoessay fortæller han om at være vidne til det nøjsomme liv og om den buddhistiske kultur, der er blevet bevaret her i mange år på grund af det ufremkommelige landskab. Og om en befolkning, der altid er venlig, smilende og imødekommende, og som lever midt i et af verdens mest storslåede og barske naturområder.

Billeder: Ashfaq Rah
Tekst: Ashfaq Rah. Oversættelse af Villads Kok Mortensen

En ældre buddhistisk nonne er på vej op ad den stejle stig til Rangdum-klosteret i Zanskar. Befolkningen i Zanskar bekender sig overvejende til den tibetanske buddhisme, og flere af dem lever et liv hengivet til buddhismen, ligesom kvinden på dette billede.

En ung dreng er i lære som buddhistisk munk. Han standser ved en bedemølle på vej tilbage til sit værelse efter en dag med studier af de antikke, buddhistiske tekster.

En smilende munk iført en hat, der bruges ved ceremonier. Billedet er taget ved Karsha-klosteret i Zanskar.

To lokale kvinder fra en husstand lægger friskhøstede abrikoser ud til at tørre i vinden. Efterfølgende pakkes de og sættes til salg på det lokale marked. Abrikoser fra den del af Himalaya er en eftertragtet spise i hele Indien.

En ung kvinde høster abrikoser. Hele sommeren i Zanskar går med at samle forråd til den lange vinter her dybt inde i Himalayas ufremkommelige landskab.

Smeltevandet fra en lille bæk overrisler markerne og giver liv til afgrøder og popeltræer i den smukke Temisgam-dal midt i det golde månelandskab i Ladakh.

Bedeflag blafrer i vinden ved et lille kloster. Bedeflagene er bemalet med mantraer og symbolske figurer, som ifølge de troende har en hellige kraft, som bliver spredt af vinden. Bedeflag i Himalaya er fremstillet af farverige stykker stof, der er hængt op langs bjergkamme og bjergtoppe. Der benyttes fem farver: hvid, blå, gul, grøn eller rød, og hver farve repræsenterer et af de fem elementer i den tibetanske buddhisme. Det femte element, som vi ikke har i det vestlige elementsystem, er ”bevidsthed”. Traditionen med at hænge bedeflag op stammer fra den før-buddhistiske Bön-religion i Tibet, som man dyrkede i Himalaya før buddhismen blev den dominerende religion.